Klumme
Bekymringer og bobler i maven gik hånd i hånd, da jeg tog beslutningen om at blive selvstændig på fuld tid. Læs om beslutningsprocessen her
Af Janni Pilgaard
Det er kun en måned siden, jeg ret spontant tog beslutningen om, at jeg ikke ville fortsætte i mit nuværende job. Jeg arbejder 20 timer om ugen i et spændende job som kommunikationsmedarbejder, og ved siden af driver jeg Balancebaren. Det er en god hverdag i balance.
Med kun 20 timer, der er fastlagt af andre om ugen, giver det også tid og overskud til at hente mine børn tidligt, legeaftaler, ture og andre ting, og samtidig giver det selvfølgelig en økonomisk ro at vide, at der hver måned går en løn ind på kontoren.
Læs om hvorfor jeg startede Balancebaren
Min energi ligger i Balancebaren
Selvom hverdagen fungerede godt, kunne jeg alligevel mærke lysten til at have endnu mere tid til Balancebaren og til udvikling af andre produkter og ting, som kunne begynde at give mig en indtægt og dermed endnu mere frihed.
Jeg kunne mærke, at min energi, når jeg arbejdede med Balancebaren var langt større, end den energi jeg havde til mit job, som jeg ellers er glad for.
Jeg må indrømme, at jeg lå vågen et par nætter med bankende hjerte, inden beslutningen faldt helt på plads.
Og da jeg kom til at reflektere lidt mere over det og delte det med forskellige mennesker i mit liv (min mand, nogle gode kollegaer og veninder, som er selvstændige), så blev det tydeligt for mig, at jeg var på vej videre.
Spørgsmålet var, om jeg turde? Jeg må indrømme, at jeg lå vågen et par nætter med bankende hjerte, inden beslutningen faldt helt på plads.
Bekymringer
Mine bekymringer gik på den økonomiske usikkerhed ved at være selvstændig:
- Hvad skal jeg tjene mine penge på?
- Er der overhovedet nogen, der vil betale for noget, jeg kan?
- Hvad kan jeg overhovedet?
- Skal min mand til at finansiere hele vores liv?
- Kommer resten af min familie til at skulle gå på kompromis med noget, fordi jeg vil udleve mine drømme?
- Hvad hvis det ikke går?
- Jeg ved, hvad jeg har, men ikke hvad jeg får…
Måske kender du den slags tanker, men hvis ikke, kan jeg godt afsløre, at en beslutning om at blive selvstændig er noget, der kan spindes mange bekymringer på. Normalt har jeg faktisk ikke de store følelsesmæssige udsving og bekymrer mig ikke så meget. Men dette her var åbenbart noget, der kunne sætte gang i det.
Læs hvordan Julie tog beslutningen om at stoppe op og forlade hamsterhjulet
Troen på at lykkes
Om dagen, når mit rationelle og positive jeg tog over, så hed tankerne mere:
- Jeg har så mange ideer, så mon ikke jeg finder på noget at tjene penge på.
- Balancebaren er godt på vej. Det skal nok blive en succes.
- Min mand bakker op. Vi er en familie, hvor vi støtter hinanden i vores drømme, og han er ikke bekymret, så hvorfor er jeg?
- Min familie får SÅ meget ud af det overskud, energi og tid, jeg får. Og vores økonomi er fornuftig, så ingen kommer til at lide nød på den front.
- Hvis det ikke går, så kan jeg jo bare finde et andet job.
Og det helt afgørende var, da jeg stillede mig selv spørgsmålet: “Vil du fortryde det?” For nej, det vil jeg ikke. Lige meget hvor stor en fiasko det bliver, så kommer jeg aldrig til at fortryde, at jeg turde. Men hvis jeg lader være, så kommer jeg til at gå rundt og tænke “Hvad nu hvis jeg havde turdet?”. Og det rigtige tidspunkt. Det kan jo lige så godt være nu som om et år. Så hvorfor udskyde det.
Det helt afgørende var, da jeg stillede mig selv spørgsmålet: “Vil du fortryde det?”
Ud af komfortzonen
Lige nu har jeg et kæmpe arbejde foran mig i at få defineret, hvad jeg skal, når min kontrakt udløber 1. januar 2020.
Jeg kommer så meget ud af min komfortzone, og det føles bestemt ikke altid lige rart. Men jeg tror, det er det, der skal til. Nu er jeg nødt til at komme ud over stepperne, for jeg har ikke et job at læne mig tilbage på.
Og heldigvis så bliver tankerne om frygten for ikke at finde nogle kunder, alle de fejl, jeg kommer til at begå og usikkerheden over alt det ukendte, for det meste overdøvet af den boblen jeg har i maven, og min tro på at jeg har taget den helt rigtige beslutning.
Om Janni Pilgaard
Janni Pilgaard er 39 år, bor i Aalborg med sin mand Mads og deres tre børn på 11, 8 og 4 år.
Uddannet cand.mag. og fagjournalist. Stifter af Balancebaren og fra 1. januar derudover også selvstændig kommunikatør og journalist.
Lær Janni bedre at kende ved at connecte på LinkedIn eller følg med på Balancebarens Instagram.