Solomor: Jeg havde ikke gjort det uden mine forældres opbakning

Interview 

Gør man sig nogle andre tanker om netværk, når man vælger at få et barn alene? Læs Stine Eggertsen Hansens overvejelser, før hun valgte at blive solomor.

“Jeg har et meget tæt forhold til mine forældre. Hvis ikke de havdebakket op, så tror jeg ikke, at jeg havde gjort det,” siger Stine Eggertsen Hansen, som er mor til 1 årige Elva, som hun har valgt at få alene med hjælp fra en donor.

Stine har været i to længere forhold og altid ønsket at få børn. Men da hun var 35 år, og et forhold gik i stykker, begyndte hun at overveje, om hun kunne blive mor, uden at der var en far i billedet.

Det var ikke plan A
”Jeg har altid tænkt, at jeg skulle have børn. Det har jeg faktisk aldrig været i tvivl om. Men det var ikke plan A. Jeg havde en kæreste, hvor vi ikke kunne blive enige om det med børn. Og mit biologiske ur tikkede højere og højere.” fortæller Stine om tiden op til, at hun tog beslutningen

Jeg har altid tænkt, at jeg skulle have børn. Det har jeg faktisk aldrig været i tvivl om. Men det var ikke plan A.

Stine gik i gang med forundersøgelser, hun læste bøger og blogs, undersøgte på nettet og snakkede med nogle solomødre, hun kendte. Og allerede fra starten involverede hun sine forældre i beslutningen.

”Jeg spurgte, hvad de syntes om det, og om de tænkte, at det var realistisk. De syntes heldigvis, det var en god ide, så de har virkelig bakket op.”

Jeg er glad for, at jeg har nogen tæt på
Stine og hendes forældre aftalte allerede inden, at forældrene ville hjælpe hende med praktiske ting som f.eks. at hente Elva, når Stine har lange arbejdsdage, og at de var indstillede på at være mere involverede end andre bedsteforældre.

Og allerede inden fødslen aftalte de, at Stine og Elva skulle flytte ind de første uger, så Stine ikke stod alene med at komme sig over fødslen og starte et nyt liv som mor. Og selvom Stine selvfølgelig kan klare hverdagen selv, så nyder hun, at Elvas bedsteforældre er så stor en del af deres liv.

”Jeg tror ikke, man kan forestille sig inden, hvor hårdt det kan være. Så jeg er glad for, at jeg har nogen, der er så tæt på.”

Jeg tror ikke, man kan forestille sig inden, hvor hårdt det kan være. Så jeg er glad for, at jeg har nogen, der er så tæt på

Jeg deler med mine forældre og veninder
Mens forældrepar kan dele glæder og bekymringer med hinanden, står Stine alene med forælderfølelserne.

”Jeg deler med mine forældre og med mine veninder. Men jeg vil sige, at det, jeg savner allermest, er en at dele det med.”

Til gengæld er netværket udvidet med en kollega, som også er solomor.

”Hende er jeg kommet meget tæt på, og det er rigtig rart at have en, som kender situationen, så hende bruger jeg meget.”

Jeg er ikke særlig god til at bede om hjælp
Mens Stine med god samvittighed nyder godt af sine forældres hjælp og støtte, har hun sværere ved at bruge sine veninder og andre.

”Jeg er ikke særlig god til at bede om hjælp. Jeg tror, jeg er bange for at lægge mine veninder til last eller besvær. Det er virkelig noget, jeg skal øve mig på.”

Jeg er ikke særlig god til at bede om hjælp. Jeg tror, jeg er bange for at lægge mine veninder til last eller besvær. Det er virkelig noget, jeg skal øve mig på

Stine oplever ellers, at andre gerne vil hjælpe, når hun beder om det. Hendes bror og hans kæreste går f.eks. gerne en tur med barnevognen, så Stine lige kan få en pause.

Jeg har indimellem tænkt for mig selv: ‘Du kan da også godt selv, for alle andre kan få det til fungere’, men hvis jeg f.eks. taler med min mødregruppe, så siger de, at de er godt nok glade for, at de har en at dele det med, og så kan jeg jo godt se, at det faktisk er hårdt at skulle klare alting selv.”

Om Stine Eggertsen Hansen

Stine Eggertsen Hansen er 39 år, bor i Aalborg med sin datter Elva på 1 år.

Hun er uddannet cand.mag. I dansk og kommunikation og arbejder som underviser i dansk som andetsprog.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

redaktion@balancebaren.dk