Har du også nydt den nærhed med dine børn, som har fulgt med hjemmelivet i corona-krisen. Trine Ottosen kommer her med fire gode råd til, hvordan du kan tage nærværet med ind i hverdagen
Af Trine Ottosen
Her midt i coronatiden hører jeg flere og flere forældre nævne de små stunder hjemme i familien – (OG de har lys i øjnene, når de fortæller om dem) : Turene i skoven, bålet i haven, gåturene, kortspillet. Med andre ord : Tiden og nærværet SAMMEN.
Men hvad så, når hverdagen ”rigtigt” starter igen? Kan vi tage nogle ting med fra denne tid, så vi også har tid og nærvær i vores ”almindelige hverdag”?
Jeps DET KAN VI!
Læs mine tanker om hvad jeg har lært af coronatiden
Sæt tid af til hinanden
Det handler om at skabe de små stunder i hverdagen, hvor vi bevidst afsætter tid til at være sammen uden at planlægge, hvad vi skal lave hver eneste gang. Vi forældre vil vores børn det så godt, og sommetider kommer vi til at trykke på ”1 – 2 – 3 –hyggeknappen” ,og så forventer vi (ubevidst), at vi skal hygge os. Men nærvær handler ikke kun om hygge, det handler om at være i det, der nu engang er – om at være til stede – og være tilgængelig.
Læs med herunder og se, hvor nemt I med disse 4 fif kan skabe nærvær i jeres hverdag:
- Hav mobilfri stunder. Hav stunder, hvor I alle holder mobilfri og er tilgængelige. Lad være med at planlægge, at NU skal I være sammen. Se hvad der opstår, måske lægger du tøj sammen, måske laver I mad, måske bliver det til et spil eller en gåtur – vigtigst er, at du og dine børn er tilgængelige.
- Sæt god tid af til de små stunder sammen. Det kan være til måltiderne, til putningen, til afhentningen af dit barn. Har du en lang dag på jobbet vil de små stunder gøre en kæmpe forskel – både for dig og dine børn.
- Lav pligter sammen. Tag dit barn med i pligterne. Vis dem, at du har brug for deres hjælp, og at de er en vigtig del af jeres familiefællesskab (børn elsker det!) Husk endelig at fortælle, hvor glad du er for deres hjælp og at de gør en forskel i familien. Måske bliver det netop her under kartoffelskrælningen, at børnene fortæller om deres dag, eller I får snakket om ting, som I ikke plejer.
- Tænk kreativt. Er det dejligt vejr, så skræl kartoflerne sammen ude i haven, skru op for musikken, når I dækker bord, spis i et andet rum end I plejer. Gør noget nyt og sjovt – bare fordi I kan.
Om Trine Ottosen
