Klumme
Familieliv bliver let lig med travlhed og hamsterhjul, og der har jeg i den grad været. Men nu øver jeg mig i at sætte farten ned. Gå i stedet for at løbe. For hvad er det vi løber efter?
Af Janni Pilgaard
I mange år har jeg løbet. Jeg har løbet stærkt. For at håndtere hverdagen i et familieliv med tre børn og to fuldtidsjobs. Hurtigere og hurtigere har jeg løbet for hvert nyt medlem i familien, der er kommet til. ”Sådan er det bare at have små børn”, har jeg hørt igen og igen.
Jeg løber ikke længere. Jeg går.
Men nu har jeg sat tempoet ned. Jeg løber ikke længere. Jeg går. Jeg går stille og roligt, mens jeg arbejder på at finde den rette balance i min families hverdag. Der skal være plads til rolige morgener, der skal være tid til at stoppe op på gåturen til børnehaven og se på mariehøns, og der skal være overskud til legeaftaler og fælles spil om eftermiddagen. Og der skal også være plads til mig og mine ambitioner. Og så skal der være plads til spontanitet. Det er ting, som er vigtige for mig.
Derfor er vores familieliv ikke længere på løbemåden. Det er på gåmåden. Jeg går igennem hverdagen og tager mig tid til at se mig omkring, se det jeg har, se det jeg gerne vil. Nogle dage går jeg alene, arbejder, lader op og tænker store tanker om hverdagen, og det jeg drømmer om. Andre dage går jeg sammen med andre og bliver inspireret og inspirerer forhåbentlig andre. Det vigtige er, at jeg går. Jeg løber ikke, for jeg skal nok nå det, jeg skal nå.
Jeg går igennem hverdagen og tager mig tid til at se mig omkring, se det jeg har, se det jeg gerne vil.
Det er en rejse, og det lykkes ikke altid at holde tempoet nede. Men jeg øver mig, og jeg kan mærke, at det er det rigtige. Hvad er det vi løber efter?
Vil du med på turen? Så følg med her og på Balancebarens instagram, hvor jeg skriver om at finde balancen i en hverdag med både børn og ambitioner.
Bonusinfo
Gåture er gode for dig
Helt bogstaveligt er det godt at gå. Læs bare her:
At gå = Åbenhed + Fællesskab + Den pause, vi savner
Når vi sætter den ene fod foran den anden, træder tidens firkantede krav om succes og præstation i baggrunden.
Her – midt i naturen og gadebilledet – opstår en livsglad lomme af nærvær. Og det hele sker uden anden forudsætning end et par flade sko.
Kilde: Heidi Møller, Gå mig glad, som arrangerer gåture med netop det formål.