Klumme
Karen Nørøxe undrer sig over, hvordan alle andre har fået hus, bil, sommerhus og pensionsopsparring, mens hun selv har hygget sig uden at tænke over at planlægge fremtiden
Af Karen Nørøxe
Da jeg var barn og gik til gymnastik eller havde idræt i skolen, var jeg altid den sidste til at blive færdig i omklædningsrummet. Jeg gik og hyggede mig og lavede sjov med de andre og fortalte historier og lavede alt muligt andet end at skifte tøj og gå i bad og komme i tøjet igen.
Jeg opdagede ikke, at det var det, de andre brugte tiden på. Inden jeg var dryppet af, var de andre på vej ud af døren, og jeg anede ikke, hvordan det kunne lade sig gøre, for vi gik jo lige hyggede os.
Sådan har jeg det også nu, hvor jeg lige er blevet 41. Det er som om, jeg har gået og hygget mig de seneste mange år og drukket billig vin og grinet med mine venner. Brugt mine penge på cafe latte og nyt tøj. Og mens jeg ikke har skænket en tanke, at jeg måske burde planlægge mit liv bedre, har alle mine jævnaldrende sparet op til pension, investeret og købt lejlighed, sommerhus og bil nr. 2. Men hvordan kan det lade sig gøre, for vi gik jo lige og hyggede os?
Og mens jeg ikke har skænket en tanke, at jeg måske burde planlægge mit liv bedre, har alle mine jævnaldrende sparet op til pension, investeret og købt lejlighed, sommerhus og bil nr. 2.
Nu flytter jeg snart sammen med min kæreste, og vi skal til at etablere vores fælles hjem. Og jeg synes, jeg bliver nødt til at tage lidt alvorligt, at jeg jo ikke er 25 mere, sådan som jeg går rundt og tror.
Der er intet fedt ved at være bagud på voksenpoint, når det betyder, at jeg ikke selv er kvinde over de ydre rammer for mit liv, fordi jeg interesserer mig forsvindende lidt for at få et hus, en pension, en opsparing, en hund og en charterferie. Jeg gider det ikke. Jeg vil hellere drikke (dyr) vin og gå og hygge mig. Kan man godt være sådan en voksen?
Ja det kan man jo strengt taget godt. Men vil jeg være sådan en voksen? Vil jeg være sådan en mor? For det betyder jo i strengeste konsekvens, at jeg ikke kan hjælpe min datter, når hun skal i gang? For pengene er sgu pist væk, honey! Men vi har haft det sjovt!
Jeg står ikke forrest blandt de strålende overskudsmødre, men jeg står bestemt heller ikke bagerst. Vi har masser af gode oplevelser sammen, og hun mangler absolut ingenting i sit liv.
Min datter kan helt sikkert finde en masse ting at bebrejde mig, når hun rammer teenagealderen, og jeg giver hende sikkert også ret i det meste. Jeg påtager mig gerne skylden og betaler regningen til psykologen (hvis jeg da har råd). Men jeg har ret godt styr på det meste og vis mig bare den teenager, der ikke bebrejder sine forældre noget som helst.
Jeg ER glad for at hygge mig. Og jeg ER ikke specielt interesseret i at tjene mange penge og køre i dyre biler. Men jeg vil faktisk godt tjene flere penge, end jeg gør nu. Og jeg vil faktisk også godt være med i den leg, som alle de andre leger med egen bolig, bil, opsparing og rejser.
Det var jo heller ikke, fordi jeg egentlig syntes, det var særlig fedt at stå alene tilbage i omklædningsrummet, efter alle de andre var gået ud til frikvarter. Jeg glemte bare, hvad det var, vi var i gang med.
Det er vist nu, jeg skal se at komme i tøjet og komme ud til de andre…
Om skribenten
Karen Nørøxe er 41 år, bor på Nørrebro med sin datter Kaisa fra 2011, som hun har været alene med altid. Kaisas far er for nylig blevet en del af familien og flytter snart ind.
Arbejder med fagudvikling og forskning på Den Danske Filmskole.
Du kan læse mere fra Karens hånd på bloggen karensnotebook.dk og opleve hende i liveshowet ”En Pinlig Affære” på Nørrebro Teater med jævne mellemrum.