Her skal der være plads til at være et helt menneske

Klumme 

Kan man have en karriere med mange arbejdstimer, når man også har mindre børn? Det mener Rikke Wedege Langvad sagtens at man kan. Det kræver planlægning og forberedelse for at få hverdagen til at køre, men endnu vigtigere har Rikke og hendes familie også prioriteret de ting, som er det vigtigste for dem

Af Rikke Wedege Langvad

Jeg plejer at sige, at jeg er projektleder, når jeg er på arbejde, og jeg er projektleder derhjemme. Og det er måske lidt firkantet, sådan at sidestille min rolle som mor og kone med mit job som projektleder. Men langt hen ad vejen er det jo det samme, jeg gør. Jeg planlægger, koordinerer, kommunikerer, transporterer, økonomiserer og så rydder jeg en hel masse op efter andre.

Når alt kommer til alt, så er der ikke den store forskel på byggetekniske detaljer, entreprisestyring, madplaner og hente-børn-koordinering. Vores hjemmeøkonomi kræver dog et lidt mindre excel-ark end et byggeprojekt – men målet er det samme. At finde balancen.

Jeg vil brænde for mit arbejde
Jeg tænker, at vi generelt er på jagt efter balancen, i vores økonomi, krop, parforhold osv. Og altså også vores balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det er min oplevelse, at debatten om balance for mange, især mødre, handler om at skabe sig mindre arbejdstid og mere fritid og tid med børnene. (Som Marianne f.eks. skriver om her). Jeg har netop foretaget et jobskifte, der giver mig det modsatte. Og det føles helt rigtigt.

Jeg vil brænde for mit arbejde. Det skal være sjovt, vigtigt og stå mit hjerte nært.

Den primære driver bag mit jobskifte er et ønske om at have meget mere af mig selv med på arbejde. Jeg vil brænde for mit arbejde. Det skal være sjovt, vigtigt og stå mit hjerte nært. Jeg bruger mange timer og kræfter på det, og selvom det naturligvis skal kunne finansiere mit familieliv, ferier osv., så skal det først og fremmest gøre mig glad, udfordre mig intellektuelt og give mening.

Nærvær når jeg er der
For min familie betyder det, at mor ofte er væk 10 timer eller mere, jeg kan sjældent nå at hente, vi springer en del arrangementer i institutioner over og nej – jeg bager ikke lige en kage. Til gengæld er det vigtigt for mig at sende mine unger afsted med kærlighed om morgenen, læse for dem om aftenen, lege med dem i weekenderne, og jeg medbringer gerne en købepizza til fællesspisning i klassen. Alt det jeg ikke opdager på ForældreIntra, håber jeg, overskygges af, at jeg går op i at være nærværende med mine børn, når jeg er hjemme.

Alt det jeg ikke opdager på ForældreIntra, håber jeg, overskygges af, at jeg går op i at være nærværende med mine børn, når jeg er hjemme.

Det er et nærvær jeg føler, jeg kan give, fordi jeg selv bliver fyldt op, når jeg er på arbejde. Jeg har selvfølgelig også dage, hvor jeg er drænet for energi – særligt i forbindelse med at det hele er nyt. Men i bund og grund så opfylder mit job mange af mine egne behov, så jeg i langt højere grad evner at give af mig selv til mine unger, når jeg er hjemme.

Planlægning er nødvendigt
Det kræver selvfølgelig også en høj grad af planlægning og forberedelse (det er her projektlederen kommer ind i billedet), så der laves både budgetter, goalmaps, årsplaner, ugeplaner og dagsplaner. Efter nytår gjorde jeg status over 2018 og satte nye mål for 2019 indenfor områderne familie, krop, hjem, rejser, økonomi, arbejde, venskaber og selvkærlighed.

I de gode uger lægges der madplan om søndagen og en uge frem med udgangspunkt i, hvilke dage, jeg kan nå at lave mad, om der skal laves til to dage og hvilke dage, der er behov for hurtige eller far-venlige løsninger. Der handles ind til hele ugen og laves aftaler om håndbold, fodbold, skole-hjem-samtaler, kursusdage, lange arbejdsdage og deslige, som giver hver eneste dag sin særlige logistiske udfordring og løsning derpå.

Ligeledes så er jeg nødt til at notere, at jeg er så privilegeret at have en mand, der kan hente børnene, købe det der lige mangler, tage børnene med til tandlæge og i store træk retter sig ind efter projektplanen, som jeg egenrådigt lægger for hver dag og hver uge.

Rengøringen betaler vi os fra, og barnepigen hentes ind, når manden og jeg tager ud alene, men oftest har vi børnene med os overalt.

Samvær frem for rengøring
Rengøringen betaler vi os fra, og barnepigen hentes ind, når manden og jeg tager ud alene, men oftest har vi børnene med os overalt. De er med ude at spise, med til koncert, med ude at rejse, og roder der for meget derhjemme, så tager vi på udflugt, så vi ikke distraheres fra det essentielle – at være sammen. Så tager vi rodet sammen med forberedelsen til næste uge søndag aften.

Det sværeste har været, og er stadig, at finde ro i rodet. For vi når ikke nødvendigvis opvasken, støvsugningen eller vasketøjet til hverdag – og det skal jeg bare acceptere, for jeg har gjort op med mig selv, at det ikke er det, jeg vil prioritere. Jeg øver mig simpelthen i at være uperfekt husholderske og i stedet prioritere de ting, jeg synes, er vigtigst for os som familie, når nu jeg har valgt, at mit arbejde er så vigtigt for mig som person.

Det essentielle er her, at der skal være plads til at være et helt menneske. Og derfor er skellet mellem arbejdstid og fritid, projektleder og mor, måske slet ikke så skarpt alligevel.

Plads til at være et helt menneske
Det essentielle er her, at der skal være plads til at være et helt menneske. Og derfor er skellet mellem arbejdstid og fritid, projektleder og mor, måske slet ikke så skarpt alligevel. Jeg har en stor grad af fleksibilitet i mit job, hvilket gør det let at glide ud og ind af arbejds- og familierelaterede opgaver, som det passer bedst.

I forbindelse med mit jobskifte har jeg også lagt stor vægt på, at min arbejdsplads er et sted, hvor det netop er det hele menneske, der kommer på arbejde – med alt hvad man indeholder. Måske ligger kvaliteten – både for min arbejdsplads og for mig – netop i, at jeg kan være hele mig hele tiden.

Og børnene – de er levende og lægges i seng med kys, kram og en historie hver dag. Og så er projektet vel egentlig en succes?

Læs også artiklen om Mie, som efter sin barsel ikke er gået på kompromis med hverken ambitioner eller familieliv