Frihed til at bruge tiden bedst

Klumme

Et ønske om tid. Tid til at være sammen i familien, tid til at gøre det vi har lyst til og ikke mindst tid til at mærke efter, hvad vi egentlig gerne vil. Det var grundlaget for Mette Foldager og Kristian Pilgaards beslutning om at melde sig ud af hamsterhjulet for en tid. Men hvorfor og hvordan tager man sådan en beslutning

Af Kristian Pilgaard og Mette Foldager 

Ligesom de fleste andre småbørnsfamilier har det længe været vores oplevelse, at tiden flyver afsted.

Vi synes ellers, vi har gjort os mange overvejelser og truffet beslutninger derefter: Mette har gået hjemme, og vi har derfor kunnet udnytte de perioder, hvor Kristian har haft luft omkring hans arbejde. I hans mere travle perioder har det givet ro omkring familien, at vi ikke har skullet jonglere med to fuldtidsstillinger.

Samme spørgsmål er fortsat med at spøge: bruger vi tiden rigtigt?

På trods af, at vi har været opmærksomme på at prioritere tiden sammen, på at kunne rejse og på at skabe en rolig hverdag med få institutionstimer, er samme spørgsmål fortsat med at spøge: bruger vi tiden rigtigt?

For selvom vi har haft mange snakke om hamsterhjul, folkeskoler, daginstitutioner og alt andet, vi i stigende grad har oplevet som en indgriben i vores frihed, var fakta, at vi fem dage om ugen startede dagen med at spredes i forskellige retninger. Og tiden hvor vi alle fem var samlet blev hurtigt udfordret af meget andet, vi også ønskede i vores liv, såsom at se venner og familie, bakke op om fritidsinteresser osv.

Som dagene gik blev det mere og mere tydeligt for os, at det er én ting at forholde sig normkritisk til de samfundsmæssige rammer. Noget andet er at gennemskue, hvad alternativet er.

Læs om Gitte, som er ambitiøs selvstændig på deltid

Fra snak til handling
En dejlig sommerferie sammen blev afsluttet med, at et meget nært vennepar mistede deres lille barn. Denne meningsløse tragedie satte sig i os som en (f….!) forpligtelse til at tage ansvar for vores liv og vores drømme, og at følge vores værdier og ikke kun tale om det. Og at gøre det nu og ikke vente.

Vi kunne mærke, at vi var nødt til at prøve, hvad det kan give os at blive herre over egen tid og for en periode at klippe båndende til de instanser, som ligeså stille var blevet en stor og bestemmende del af vores hverdag.

Med et stærkt forankret udgangspunkt i, at vi nu ville handle ud fra hvad der er meningsfuldt for os, blev de usikkerheder og småbekymringer, som meldte sig i den tidlige proces, nemt fejet af banen.

Hurtigt føltes det langt mere skræmmende at gå tilbage til status quo end at gøre noget nyt.

Og hurtigt føltes det langt mere skræmmende at gå tilbage til status quo end at gøre noget nyt. Kristian undersøgte mulighederne for en lang orlov, og da det ikke var muligt, var beslutningen nem, og samme dag afleverede han sin opsigelse.

En rejse med store og små eventyr
For få dage siden havde vi intet i kalenderen, når vi så fremad. Nu har vi tilføjet den tomme kalender en afrejse til Mexico. Vi har ingen returbillet og ingen planlagt rute, men vi glæder os til at se, hvor vi bevæger os hen.

Selvom vi er i starten af dette nye kapital af vores liv, har en ny ro allerede sænket sig over familien. Og forventningens glæde til det kommende år er kun stigende i takt med, at vi begynder at snakke om, hvad vi konkret gerne vil lave, nu hvor vi har mere tid.

Vi har altid vidst, at vi vil ud og se mere af verden, også imens vores børn er små, hvilket er oplagt, nu hvor vi har tiden til det. Og selvom vi glæder os helt vildt til at tilbringe vinterhalvåret på skønne strande, ser vi lige så meget frem til de små eventyr, der venter i hverdagen, når vi ikke længere er bundet af tid og sted.

En dag talte vi i familien om, hvad vi hver især gerne vil have mere af, nu når vi har mere tid. Vores ældste svarede, heldigvis helt i tråd med det, vi selv har drømt om: ”Vi skal bade. Og vi skal sidde ved bordet, så far kan fortælle de der sjove historier, om dengang han var lille”. Faktisk har det været en sjov øvelse at nævne, hvad vi gerne vil have (mere) tid til. Stort set intet på listen kostede penge, kun tid.

Læs om Tanja som har skabt sig et helt anderledes arbejdsliv med flere virksomheder 

Usikkerhed skal ikke være styrende
Når vi har fortalt om vores beslutning, har mange spurgt til den usikkerhed, der naturligt følger af en stor udgift og ingen udsigt til indtægter. Selvom vi godt forstår denne bekymring, har det for os været vigtigt at sætte spørgsmålstegn ved, om den skal være styrende, blot fordi den er rationel ud fra et økonomisk perspektiv.

Vi har valgt en plan, som forhåbentligt ikke betyder, at vi må gå fra hus og hjem. Men vi er helt afklarede omkring, at vores beslutning kan betyde et cv med huller, en tabt jobmulighed, en mindre fornuftig pensionsopsparing, etc.

Frygten for ikke at følge vores værdier har dog været større end frygten for de karrieremæssige konsekvenser.

Frygten for ikke at følge vores værdier har dog været større end frygten for de karrieremæssige konsekvenser.  Der er en naturlig kronologi i livet, og vores børn er kun små i en kort periode. Arbejdsmarkedet skal nok være der, hvis vi en dag igen ønsker at investere vores tid, fokus og ambitioner den vej.

Ud fra vores egen proces og de reaktioner vi har mødt, har vi snakket meget om det tankevækkende i, hvorfor det ofte er langt mere skræmmende at satse på det, vi ved, vi ikke vil fortryde, end det er at fortsætte med at gøre ting, som vi godt ved, vi ikke bliver lykkeligere af.

Uanset hvad vi vælger at bruge livet på, skal vi jo trodse nogle usikkerheder, men der er ikke altid en sammenhæng mellem det, vi satser og det, vi kan vinde.

Læs også Sarahs debatindlæg om hvad tid er værd 

Friheden i selv at bestemme tid og sted
En ven spurgte for nyligt med et glimt i øjet, om vi virkelig tror, at det næste år bliver mere afslappende end at sidde på kontoret med en kop kaffe. Med helt ro i maven kunne vi med sikkerhed sige ja! For selvom vi med tre raske drenge næppe kommer til at sidde meget stille, så giver det os så meget ro at vide, at vi ikke fem af ugens dage skal ud af døren på et bestemt tidspunkt. Det er i øvrigt heller ikke et formål med den kommende tid, at den skal være magelig – den skal bare føles rigtig.

Mange har omtalt vores beslutning som ’at trække stikket’ eller ’at holde en pause i livet’. Men vi oplever det helt modsat. For første gang i lang tid føler vi, at vi nu sætter stikket i og at vi nu skal leve livet max. Og vi glæder os så meget til at se, hvor det fører os.

Når vi igen er hjemme, har vi foruden en masse oplevelser i bagagen forhåbentligt også en langt større indsigt i, hvordan vi gerne vil leve. Vi ser derfor frem til en rejse på mange plan. Det føles allerede, som om vi får langt mere, end vi har investeret.

Om Mette og Kristian

Mette Foldager og Kristian Pilgaard bor sammen med deres tre drenge på 7 år, 4 år og 11 måneder i et bofællesskab i Humlebæk.

2 Comments
  1. Hej Christian, det lyder som nogle rigtige sunde overvejelser i har gjort jer. Jeg ser frem til at følge lidt med, og se hvordan det hele går. Vi går og tumler med noget af det samme, men mangler at finde den helt rigtige måde at få mere ro på.
    Vi ønsker jeg alle 5 alt det bedste

    Hilsen
    C&I&A

Leave a Reply

Your email address will not be published.

redaktion@balancebaren.dk