Find din arbejdslyst med tre metoder

Glæder du dig til mandag morgen, når arbejdsugen starter? Hvis ikke, har du måske behov for at finde frem til, hvad der giver dig arbejdsglæde. Få her Mads Halvorsens tre metoder til at arbejde med at finde frem til at hvordan du finder din arbejdslyst

Af Mads Halvorsen

Arbejdslyst handler kort sagt om at have gå på mod og at være motiveret for sit arbejde. Både når det kører med hundred kilometer i timen derudaf, men også når vejen byder på blindgyder og omkørsler. Som medarbejder er det fedt, fordi du trives og har det godt. Som arbejdsgiver er det en kæmpe fordel, fordi det hænger sammen med lavt sygefravær, længere ansættelser og øget kreativitet.

Lige som at du og jeg ser forskellige ud, tænker forskelligt og går op i vidt forskellige ting, så er det også forskelligt, hvad der virker bedst for at skyde din arbejdslyst helt til tops.

Lige som at du og jeg ser forskellige ud, tænker forskelligt og går op i vidt forskellige ting, så er det også forskelligt, hvad der virker bedst for at skyde din arbejdslyst helt til tops.

Find din arbejdslyst med GAIS
Min første anbefaling er at tage en GAIS arbejdslyst måling. Den giver dig en indikation af, hvad der er vigtigt for dig ud fra de 7 faktorer: mening, resultater, balance, mestring, medbestemmelse, kolleger og ledelse.

Den kigger dog ikke på, om du har et godt fysisk arbejdsmiljø, så husk også lige at overveje, om du sidder godt, bevæger dig i løbet af dagen og om der er luftet ordentligt ud. Jeg arbejder selv på det med at sidde godt, og det er ærligt talt lidt af en udfordring at finde en god stol.

Når du så har taget GAIS målingen, ved du noget om, hvad der er vigtigt for dig. Og det er nu, det vigtige og givende arbejde ligger, så du virkelig får en idé om, hvad der er vigtigt for dig nu og senere. Det er det arbejde, som tager målingen fra viden til virkelighed.

Der er intet du ikke kan, fortæller mentor Anne Hess

Kerneværdi-spillet
Nu skal vi kigge ind ad. Igen. Hvor ofte har du tænkt over, hvordan du kommunikerer og handler? Ofte gør vi ting på en måde, fordi det er sådan, vi har lært det. Men stemmer det overhovedet overens med dine egne kerneværdier?

Der findes ufatteligt mange måder at arbejde med kerneværdier, og om lidt får du en, jeg kan stå inde for. Men før du læser videre, så overvej lige – bare et halvt minut: hvad er dine kerneværdier?

Ærlighed er nok en af dem, du har tænkt på. Det er i hvert fald en af dem, som folk altid har svært ved at skille sig af med. Og det er også helt fair, for ærlighed er saftsuseme vigtigt.

Her er et link til nogle kerneværdikort, som har udviklet i virksomheden. Der er 24, og det fungerer helt klart bedst, hvis du printer dem og klipper dem ud – men bare rolig, du behøver ikke klippe dem pænt ud, for det er kun dig, som skal bruge dem.

Nu skal du spille Kerneværdi Spillet:
1. Læg alle kortene ud foran dig i rækker og kolonner.
2. Vælg 12 kort som du synes er vigtigst for dig og læg resten væk. Husk at de 12 du lægger væk stadig er i dig, de andre er bare vigtigere.
3. Du har 12 kort, og nu skal du vælge 6 af dem, der siger mest om dig. Læg resten væk.
4. Nu har du 6 kort, og du skal udvælge de 3 kort, som du synes siger mest om dig. Læg resten væk.
5. Du sidder nu med 3 kort foran dig
6. Tillykke det er dine kerneværdier!
7. Husk på, at dem du har lagt væk stadig kan være vigtige for dig. De 3 foran dig er bare vigtigst.

Hvad skal du så med den viden? Du skal bruge den. I første omgang, vil jeg blot bede dig om at overveje, hvordan de kommer til udtryk i din hverdag. Læn dig blot tilbage i din (forhåbentligt) gode stol og aktivér tænkemaskinen.

Nu tror jeg, at du kan begynde med en ny øvelse. Prøv at formulere sætninger om, hvad der er vigtigt for dig. Bagefter hvordan du arbejder bedst. Og til sidst hvordan du skaber værdi.

Nu kan du måske mærke, at du begynder at kende dig selv endnu bedre, og det er første skridt på vejen til at finde god arbejdslyst. Og en god stol – sådan en skal jeg altså finde. Gerne i lækkert brunt læder.

Læs om Lisas karrieredrømme fra PHD til selvstændig

Dialogkort
Det er jo ikke altid ind ad, man skal kigge. Ofte er det gevaldigt givende at tage en dialog og sætte skub i en fælles indsats. Det er faktisk noget af det vi faciliterer oftest i vores arbejde med at skabe god arbejdslyst i virksomheder. Men hvad kan du selv gøre? Her er et super simpelt redskab, som sætter gang i dybe dialoger.

Dialogkort. De gør det meget nemmere at tage snakken. Og snakken er vigtig, for når man tager den, lærer man hinanden at kende på et dybere niveau. Når det kommer til dybe dialoger, er de fleste ledere og kollegaer ret overraskede over, hvad vi hver især gemmer på. Med dialogkortene får du muligheden.

Dialogkortene er lavet ud fra GAIS’ syv faktorer. Hvis du skippede GAIS målingen før, er det et godt tidspunkt nu, for så får du endnu mere ud af kortene.

Spillet er lige til. Sæt dig i en behagelig stol overfor en kollega, eller en du gerne vil diskutere god arbejdslyst med. Kortene er også ret lige til. De begynder med et ja/nej-spørgsmål, og alt efter om man svarer ja eller nej, går man videre til det tilhørende spørgsmål. Har du taget GAIS målingen, kan du jo begynde med et kort, der sætter fokus på en faktor, som du ifølge målingen vil få meget ud af at arbejde med. Og det er det. God arbejdslyst

Det er vigtigt at arbejde fokuseret på sin arbejdslyst – så vi får flere gode tider, og fordi det gør de svære tider nemmere.

Ingen er perfekte
Når du har været igennem metoderne, er det tid til at læne dig tilbage i din behagelige stol med de dejlig polstrede armlæn og den perfekte rygstøtte. Og hvis du har tid, så send mig en mail om, hvilken stol du bruger, for sådan en stol vil jeg gerne ha’.

Og så husk lige på, at ingen er perfekte, at jeg også til tider river mig selv i håret i ren og skær frustration over bogføring eller andre opgaver, selvom jeg ved en masse om arbejdslyst Det tror jeg, at vi alle gør i ny og næ. Det er også derfor det er vigtigt at arbejde fokuseret på at finde sin arbejdslyst – så vi får flere gode tider, og fordi det gør de svære tider nemmere.

Læs om Rikkes hverdag med karrierejob og familie: Her skal der være plads til at være et helt menneske

Om Mads

Mads Rune Holdgaard Halvorsen er født 1991 og bor i Skørping syd for Aalborg med sin kæreste og to sønner på 0 og 3 år.

Uddannet bachelor i kommunikation og digitale medier samt cand.mag. I Læring og Forandringsprocesser.

Er selvstændig konsulent med ekspertise i god arbejdslyst og ambassadør for GAIS arbejdslyst målinger i virksomheden Hoffensetz & Halvorsen

No Comments Yet

Comments are closed