Corona har vendt vores hverdag på hovedet. Og nu hvor børnene igen er afleveret, har det fået mig til at tænke over, hvad jeg vil tage med videre fra coronahverdagen
Af Janni Pilgaard
”Så hvis du tager hjemmeskolen fra 10-12, så kan jeg arbejde der? Og så går jeg en tur med dem i eftermiddag.”
Helt normal samtale hjemme hos os de sidste 5 uger, hvor hele familien har været hjemme og forsøgt at skabe en hverdag med plads til både arbejde, hjemmeskole og børnepasning.
I går var første dag, hvor alle tre børn var afsted i skole og børnehave. Min mand og jeg arbejder stadig hjemmefra, og her er godt nok stille. Det er lidt af en lettelse, for det har været hårdt at forsøge både at være professionel kommunikationsmedarbejder hos en kunde, inspirerende redaktør på Balancebaren, velforberedt lærer i hjemmeskolen og kreativ pædagog på samme tid.
Men det har også været en særlig tid, hvor vi har haft mere tid sammen end nogensinde, og inden vi forsvinder helt ud i den almindelige hverdag igen (det har nok i virkeligheden lange udsigter, før alt bliver almindeligt igen), vil jeg forsøge at reflektere lidt over, hvad vi i vores familie skal forsøge at tage med videre fra Coronahverdagen.
Det har været hårdt at forsøge både at være professionel kommunikationsmedarbejder hos en kunde, inspirerende redaktør på Balancebaren, velforberedt lærer i hjemmeskolen og kreativ pædagog på samme tid.
En hverdag med arbejde og fritidsinteresser
I vores normale hverdag går børnene i skole og børnehave. Min ældste søn Aksel, som har autisme, hentes hver dag af skolebus kl. 7.30 og kommer hjem 16.15. De andre afleveres og hentes ca. 8-15. De fleste eftermiddage er der enten fritidsinteresser eller legeaftaler, der skal passes, og vi voksne er som regel også ude af huset mindst en aften om ugen hver.
Jeg arbejder hjemmefra de fleste dage. Ofte mødes jeg dog med andre selvstændige og arbejder på en cafe eller i Comwells co-working space. Derudover laver jeg freelancekommunikationsarbejde, hvor jeg bl.a. sidder fast hos en kunde 1 dag om ugen. Min mand er hjemmefra fra 7-17 hver dag med undtagelse af en enkelt dag, hvor han henter børn.
At vi har indrettet os på denne måde er et aktivt valg. Jeg elsker fleksibiliteten som selvstændig, hvor jeg kan hente børnene tidligt og være en aktiv del af deres hverdag. Min mand derimod trives godt med faste arbejdstider.
Læs om hvilke samfundsændringer jeg håber corona bringer med sig
En hverdag på hovedet
I tiden siden 13. marts har alting været vendt på hovedet. Jeg har nydt at være så tæt på mine børn i så lang tid, men det har også været hårdt. Det tog lidt tid at finde en god struktur for hverdagen, og der har været en del konflikter over skolearbejde og bare det at være sammen hele tiden uden input udefra.
Jeg har virkelig forsøgt at acceptere, at fokus har måttet ligge hos børnene i denne tid, og det er da også lykkedes et stykke hen ad vejen.
Og så er der det her med at finde balancen mellem arbejde og familieliv, som har virket stort set umuligt i denne periode. Jeg har virkelig forsøgt at acceptere, at fokus har måttet ligge hos børnene i denne tid, og det er da også lykkedes et stykke hen ad vejen. Men det har også været frustrerende at mine planer og ambitioner for Balancebaren har ligget stort set stille.
Læs om da Julie sagde farvel til hamsterhjulet
På vej mod en hverdag i balance
Vi har været ude i en ekstrem grad af isolering og hjemmetid, men når jeg kigger på vores almindelige hverdag, som den så ud, da vi begge havde fuldtidsarbejde, så var det også en ekstrem – i form af ekstrem travlhed.
Jeg havde allerede længe før corona reflekteret over vores travle hverdag og omlagt mit arbejdsliv, så vi kunne sætte farten ned. Min mands arbejde har ikke været så fleksibelt, men han (og forhåbentlig også hans arbejdsplads) har nu fået øjnene op for, hvor meget det giver ham at arbejde hjemme, så det håber jeg, han tager med videre.
Det er også blevet tydeligt for mig, at vi stadig har virkelig mange ting i vores hverdag. Særligt min mellemste har – efter eget ønske – haft meget travlt med fritidsinteresser og legeaftaler. Det vil jeg forsøge at skære lidt ned på fremadrettet, så der kommer flere eftermiddage herhjemme, hvor vi bare er os. Jeg kan mærke, at det er godt for søskendebåndet og godt for os alle at have tid sammen, hvor vi ikke skal nå noget.
Læs hvad jeg skrev om min hverdag for 1 år siden
Det er muligt at indrette hverdagen på en anden måde
Nu er ungerne afsted igen. Min mand og jeg nyder arbejdsroen, men vi er også begyndt for alvor at savne at komme mere ud.
Men i denne her underlige hverdag har vi nu fået bekræftet, at det ikke er umuligt at indrette hverdagen på en anden måde, end vi plejer. Og det er derfor en oplagt chance for at se på, hvad vi savner, og hvad vi ikke savner og derefter arbejde på at skabe den hverdag, vi ønsker.
Personligt har jeg indset, at jeg ikke har savnet at smøre madpakker, men at jeg til gengæld savner at være sammen med flere mennesker. Og så er jeg blevet mindet om, at jeg har fået børn for at være sammen med dem.
Om Janni
Janni Pilgaard er 40 år, bor i Aalborg med sin mand Mads og deres tre børn på 12, 8 og 5 år.
Uddannet cand.mag. og fagjournalist. Stifter af Balancebaren og selvstændig kommunikatør og journalist.
Lær Janni bedre at kende ved at connecte på LinkedIn eller følg med på Balancebarens Instagram.
