Den hjemmepassende karrierekvinde

Klumme

Kan man passe sit barn hjemme og samtidig have en karriere? Sarah Blicher-Koch siger selv, at hun er opdraget af Performance-Danmark til at tænke karriere på en bestemt måde, men den låste opfattelse af karriere vil hun gerne udfordre

Af Sarah Blicher-Koch

“Forsvinder intellektet fuldstændig, når man er på barsel, eller når man bliver mor?”, læste jeg på de sociale medier en dag. Spørgsmålet er blot én udgave af mange lignende, når det kommer til mødre på barsel. Men det handler jo sjældent om, at vi enten ’tilvælger vores job’ – og deraf ‘fravælger vores børn’, eller at vi ’tilvælger vores børn’ – og deraf ‘fravælger vores job’. Eller værre endnu. “Ikke bruger hjernen”, som jeg desværre også ofte støder på.

Hvor er det uintelligent at snakke sådan. Uvidende. Men udtalelserne lever desværre fint op til Performance-Danmarks store vision om, at jo mere vi arbejder, jo mere er vi værd. I livet prioriterer vi forskelligt, vi træffer valg og fravalg, men vi skal gøre det nemmere for hinanden ikke at være enten/eller, men derimod både/og. For hvem er jeg ellers?

Vi skal gøre det nemmere for hinanden ikke at være enten/eller, men derimod både/og. For hvem er jeg ellers?

Jeg er en del af en småbørnsfamilie. Ja, os som gør livet så ‘besværligt’ for arbejdsmarkedet og lederne i dag. Os, som gerne vil have lov til at være ambitiøse rent fagligt, men som prioriterer vores familieliv og tiden med vores børn højt. Og som vil anerkendes for det.

Jeg har aldrig i mit liv tænkt, at jeg skulle arbejde mindre end fuldtid. Af Performance-Danmark er jeg blevet opdraget til at tænke ‘karriere’ i klassisk forstand. Indtil jeg blev antropolog og senere hen mor.

I dag er jeg 30 år og har fået mit 2. barn for fire måneder siden. Vi har herhjemme lige besluttet, at vores yngste dreng ikke skal i institution, før han fylder to år. “Hvorfor vil du være så uambitiøs?”, spørger nogle mig indirekte, når de hører, at jeg skal hjemmepasse vores yngste barn, til han er to år. Min mand og jeg – heldigvis – lært meget om os selv, om livet og om samfundet, efter vi er blevet forældre, og vi har lært meget om små børn. Var det en nem beslutning? Både giga-ja og semi-nej.

“Hvorfor vil du være så uambitiøs?”, spørger nogle mig indirekte, når de hører, at jeg skal hjemmepasse vores yngste barn, til han er to år.

Ja, fordi det uden tvivl er det helt, helt rigtige for vores barn. Og ja, fordi vi som mor og far ved, at det for os er det helt rigtige valg, fordi vi tænker, vores barn får den bedste start på livet sådan. Det er – for os – det meningsfulde valg.

Nej, fordi vi også er mennesker, der er fagligt ambitiøse og drives mod at gøre en forskel rent arbejdsmæssigt. I høj grad også jeg, som nu primært skal være ‘hjemmepasser, når min barsel er slut til jul. Men igen, her spiller samfundets fordomme mig et gevaldigt puds – enten er man nemlig hjemmepasser/mor eller også er man karriere-minded. Og sikke en gang forstokket vås! Dét perspektiv vil jeg gerne være med til at ændre på.

For hvad så med min karriere – hvad så med mig? Vi vil ikke puttes i kasser herhjemme, vi vil ikke blot lægge os fladt med for nogle samfundsstrukturer, som ikke giver mening. Vi vil gøre, som det giver mening for os og debattere det med folk omkring os – også via skriv som dette. For hvor trænger vi til et opgør med det klassiske karrierebegreb!

Vi vil ikke puttes i kasser herhjemme, vi vil ikke blot lægge os fladt med for nogle samfundsstrukturer, som ikke giver mening.

Enten italesættes det, at man er ‘karrierekvinde’, der ønsker stimuli og faglige input, at ‘bruge sin hjerne’ og udvikle sig under barsel/som mor, eller også ønsker man ‘ikke andet end at bage boller med børnene’. Jeg bliver ærgerlig, fordi jeg synes, vores fornemste opgave er at forstå nuancerne i livet. Og ikke tale hinanden ned.

Vi skal udfordre vores idéer om, at mødre enten er en, der bager boller – hvis man da overhovedet når til det – eller også er en, der tripper for at komme tilbage på arbejde. For hvem er jeg så?

Hende der er antropolog i alle mine vågne timer, eller hende som skal hjemmepasse og være mor? Jeg er jo begge dele, og jeg er pisse ambitiøs på begge fronter, hvis nogen skulle være i tvivl. Fordi der i ordet ‘ambitiøs’ – for mig – ikke hersker en hulens masse arbejdstimer. Vi udøver ikke et bedre bidrag, jo flere timer vi arbejder. Vi udøver et bedre bidrag, når vi gør det, så hele vores liv giver mening.

Hvor har jeg brugt meget krudt i dette indlæg på at indskyde ‘for os’ mange steder – hvorfor mon? Fordi jeg allerede er forberedt på fordommene; at nogle vil tænke; “Jamen siger du så, at vi er dårlige forældre, fordi vores barn kom tidligt i institution?” eller “Jeg elsker at arbejde mange timer, og det vil jeg have lov til” eller “Du kan ikke både være hjemme med dit barn og tillade dig at være ambitiøs rent fagligt”.

Jeg vil gerne udfordre til nuanceringer – og jeg vil gerne kaste vores karrierebegreb, idéen om hvornår man er ambitiøs, op i luften og lade det lande på en helt ny facon.

Jeg vil gerne udfordre til nuanceringer – og jeg vil gerne kaste vores karrierebegreb, idéen om hvornår man er ambitiøs, op i luften og lade det lande på en helt ny facon.

Den hjemmepassende karrierekvinde – jeg har egentlig ikke behov for at blive kategoriseret, for jeg er jo bare mig. men alligevel har jeg, for det er sådan, vi snakker sammen og anerkender hinanden. “Hvad laver du?” spørger vi om. Lige nu er ‘den hjemmepassende karrierekvinde’ måske det bedste bud.

Hvorfor snakker vi egentlig om ‘karriere’ og ikke ‘livskarriere’? Måske jeg er klogere om et par år – det må vi da håbe – og der skal nok komme tiltag af både den ene og den anden art undervejs. Måske handler det mest af alt om vores kulturelle tilgang til, hvornår vi er værdifulde som mennesker – måske er det dér, udfordringen ligger, Performance-Danmark.

Læs også Lises klumme om fællesskab frem for hjemmeliv

Sarah Blicher-Koch er 30 år gammel, bor i Aarhus med sin mand og sine to drenge på henholdsvis  2½ år og 4 måneder.

Er uddannet virksomhedsantropolog og arbejder som selvstændig konsulent med passion for at udfordre strategier, adfærd og kultur.

Er elbilsejer, husrenoveringsentusiast og elsker at rejse.

Driver platformen BLOCH EGÅ med sin mand, hvor både webshop og blog handler om at tænke ud af boksen i forhold til indretning af hverdagen og indretning af boligen.

Følg også Sarah på instagram