Anmeldelse: Lev for det halve

Kunne du og din familie skrue jeres forbrug ned og leve for det halve? Det kan lyde voldsomt og som om, man er nødt til at ændre hele den måde, man lever på. Men det kan lade sig gøre

Lev for det halve

Nanna Hyldgaard Hansen og hendes familie har gjort det. Efter to længerevarende stressforløb hos forældrene, har familien brugt et år på at skære deres forbrug ned for at få en bedre balance i hverdagen. Og den proces har Nanna skrevet bogen ”Lev for det halve” om.

I bogen fortæller Nanna om, hvordan hun og hendes familie begynder at arbejde hen imod at leve for det halve, så de kun behøver at arbejde halvt så meget. Men uden at behøve at flytte ud på en ø og melde sig ud af samfundet.

Læs om hvordan Linnéa investerer sig til mere tryghed og frihed

Et år med refleksion og nye vaner

Bogen rummer et år, hvor familien måned for måned reflekterer og rydder op i hverdagens vaner. De forsøger at finde ud af, hvad der er vigtigt for dem, og hvad de kan undvære at bruge penge på, uden at det går ud over deres livskvalitet.

Undervejs er der anekdoter fra tiden før, de lagde hverdagen om. Og det gør det ekstra tydeligt hvor meget ro og balance, familien har fået ind i deres hverdag ved at leve for det halve og fået muligheden for at skrue ned for travlheden og op for nærværet.

De store ændringer handler om bil, bolig og ferier, men der er også meget at hente i dagligt forbrug og ved at tænke sig om, inden man skifter sofa eller telefon. Og faktisk har Nanna og familien fortsat en billig bil og bor i deres forholdsvis dyre rækkehus. Det kan de, fordi de har skruet så meget ned andre steder.

Få ekspertens guide til at få råd til dine drømme

Stop op før du bliver syg af stress

Bogen indeholder desuden månedlige opgaver med refleksioner og sparetips til os andre, der drømmer om en roligere hverdag. Og så er den en påmindelse om at stoppe op, før man rammes så hårdt af stress, at det kræver en (alt for) lang proces at komme tilbage til sig selv igen.

Men Nannas konklusion efter det første år er næsten det bedste; at familien ikke føler, at de har givet afkald på noget ved at leve for det halve. De undrer sig blot over, at de ikke har gjort det noget før.

Lån Lev for det halve på biblioteket eller køb den her

Læs også hvordan Pia og hendes familie nedbringer deres gæld for at få råd til deres drømme

No Comments Yet

Comments are closed